Vores forretningskoncept bygger på, at udnytte overskudsmaterialer fra andre producenter, der leverer produkter i massiv træ. Sådan giver vi vores lille bidrag til, at vi alle sammen bliver bedre til at udnytte verdens ressourcer bedst muligt.
Materialerne til vores produktion består hovedsageligt af overskudstræ fra forskellige bordpladeproducenter. Derfor kan vi genbruge en masse overskudstræ i høj kvalitet, som ellers ville blive sendt til forbrænding.
Holdbarhed og genanvendelighed af vores produkter er kernen i vores virksomhedsfilosofi.
God kvalitet til den rigtige pris er blandt de væsentligste forudsætninger for at drive en god forretning. Samtidig forsøger vi altid at levere den bedste service til dig. Derfor kan du bestille dine varer trygt hos os.