Vi skylder hinanden at gentænke hvordan vi definerer kvalitet, og sikre at vi passer både på miljøet, menneskene bag produktet og selvfølgelig dig som slutbruger.
Vores nuværende forbrugsmønstre er uholdbare, og vi producerer alt for meget affald. Denwood by HORN blev grundlagt i 2016 som en social ansvarlig virksomhed, med det formål at designe interiør produkter af materiale fra vores bordplade produktion, der tidligere var blevet smidt ud. I dag designes vores interiør sortiment af forskellige genbrugsmaterialer fra både HORN Bordplader A/S samt andre virksomheder, for at sikre tilstrækkelig forsyning samt hjælpe andre med også at minimere deres spild.
Udover at være modtager af rest– og spildprodukter, er vi meget opmærksomme på vores sociale ansvar. I samarbejde med kommuner og jobcentre forsøger vi derfor at hjælpe mennesker der, af forskellige årsager, har en reduceret arbejdskapacitet, til at få det daglige arbejdsliv tilbage på rette spor.
Målet med Denwood by HORN er at udnytte verdens ressourcer bedst muligt samt udfor-dre nuværende forbrugsmønstre, og hjælpe dig til at træffe et mere bæredygtigt valg.
Alle produkter er produceret efter høje kvalitetskrav til både design og holdbarhed, og vi håber, at du vil være med til at passe godt på dit Denwood by HORN produkt.